Leder med stress – baggrund
En nyudnævnt leder i Pharmabranchen var under stort pres for at opnå hurtige resultater, samtidig med at hun var blevet skilt og havde været under langvarigt personligt pres. Hun var forvirret, talte meget hurtigt og var meget følelsesladet. Desuden oplevede hun synsforstyrrelser, kunne ikke sove og kunne ikke finde glæden ved noget. Hun havde et alvorligt tilfælde af stress og var tæt på en depression, som havde ramt hende ca. 1 år før, hun kom i forløb i GetBetterConsulting.
Hun ville ikke lade sig sygemelde, da hun frygtede for sit job, så hun havde brug for stresshåndtering og kom i et intensivt stressforløb med coaching, mindfulness og hypnose først 2 gange om ugen og senere 1 gang om ugen.
Coaching
Vi begyndte med at afklare problemerne, klarlægge hendes livsværdier og de områder, der var allervigtigst i hendes liv. Hun havde gennem livet opbygget nogle grundlæggende antagelser om sig selv, som ikke var støttende for hende, og hun havde brug for nogle værktøjer til at tænke positivt om sig selv og sine evner. I starten af hver session blev hun coachet på målet for sessionen, og vi talte om værktøjer til stresshåndtering.
Stresshåndtering med mindfulness
Hun lærte bl.a. at meditere, og hun blev introduceret til et mindfult mindset. Hun skulle have fokus på venlighed, åbenhed, beginners mind, tålmodighed, udholdenhed og mod. Hun fik til opgave at meditere hver dag samt indføre faste rutiner til at arbejde på selvtillid og selvværd, idet mindfulness er et stærkt værktøj til stresshåndtering.
Hypnose
Hver session endte med, at hun kom i hypnose, hvor mål, ressourcer og værktøjer blev en del af hypnosen for at forstærke virkningen har hendes egne ord og ønsker. Hun blev tilført en række vigtige ressourcer under hypnosen for at kunne klare udfordringerne på jobbet og være en nærværende mor derhjemme. Derudover var der et intenst fokus på selvværdstræning af det ubevidste sind.
Kickstartet udvikling
Efter omkring 1 måned begyndte hun at få struktur på arbejdet og symptomerne på stress havde aftaget kraftigt, så hun ikke virkede forvirret og ikke var så træt hele tiden, og efter 2 måneder med hårdt selvudviklingsarbejde begyndte hun at kunne finde glæde ved sine sociale relationer og kunne overskue hverdagen med børn, arbejde og den selvudvikling, hun havde sat i gang.
Hun har kickstartet sin udvikling, og ved kontinuerlig fokus på at gøre de ting, som er vigtigst for hende samt stresshåndtering med bl.a. mindfulness og selvhypnose føler hun sig rustet til at jonglere de udfordringer, hun møder i fremtiden.
Kontakt
Har du stress, eller kunne du tænke dig at blive mere robust, så kontakt Sus Møller-Dinesen på tlf.: 24498493. Måske kan en kombination af coaching, mindfulness og hypnose også hjælpe dig – eller din medarbejder. Læs mere om stresshåndteringsforløb her.